Jeg er vist blevet ret doven til at smide nogle indlæg herind en gang imellem. Men det skyldes en utrolig hektisk uge på arbejdet, hvor man må sige vi i stor stil er ramt af feriende kolleger. Vi har desværre rigtig mange driftsopgaver hvor nogle få personer, eller i nogle tilfælde enkelte personer ligger ind med den viden, der skal til for at få lavet den enkelte opgave hurtigt.
Men nok om arbejdet, for i morgen rejser jeg til Bornholm, primært for at feste til Snogebæk Havnefest hvor man altid møder mange gamle venner og bekendte
Det bliver uden tvivl skide hyggeligt at snakke med en masse mennesker og få en øl eller to på det berygtede Sørens Værtshus.
Derudover har jeg på fornemmelsen, at jeg har fået tibial stress syndrom, nok bedre kendt som skinnebensbetændelse. Pisse irriterende, men der er tilsyneladende ikke andet at gøre end at holde det i ro og ikke belaste det for meget.
