Arkiv for december 2008

Green Pitch snart klar med nyt album!

l_85417828cf2c7c9cde89d3fd1a09258b

Green Pitch er snart klar til at udgive deres andet officielle album. ’La Jolla’ er titlen på deres nye album, som må siges at være stærkt inspireret fra deres tid i San Diego. Albummet udkommer den. 26. april i det nye år og udgives af PonyRec, som bl.a. også huser Lily Electric og Evil Death Machine.

Nedenstående er direkte citeret fra PonyRec:

Lyden af længsel. Lange skygger og kølig vintervind i Gartnergade. Solbleget campus, søløver og stillehav i La Jolla. Green Pitch’s nye album er det usandsynlige musikalske møde mellem Nørrebro og Southern California. Mellem hverdag, kød og blod og drømme og håb. Titlen er ’La Jolla’. Det er en usædvanlig smuk, idérig og inspireret plade. Lyt til den, og lad den folde sig ud i sin storslåede, kalejdoskopiske, slowmotion skønhed.

’La Jolla’ er indspillet af Ste Rasch, som med stor omhyggelighed har indfanget sin og hustruen Rex Garfields sjælfulde musiceren hjemme i lejlighederne i Gartnergade og i Californien. De færdige indspilninger blev sendt til Cambridge, Massachusetts, hvor mesterproduceren Paul Q. Kolderie (Radiohead, The Cure, Pixies o.mfl.) mixede det på smukkeste vis i samarbejde med musikeren Chris Brokaw (Codeine, Thurston More, The New Year). Udover Rex & Ste, medvirker en lang række musikalske venner på albummet. Lyden er mere elektrisk og mere eksperimenterende, end vi tidligere har hørt Green Pitch. Instrumenteringen er rig og varieret, og musikken er svær at sætte i bås. Green Pitch fik en international karriere oven på udgivelsen af debutalbummet ’Ace Of Hearts’, der udkom på det lille pladeselskab Good Guy’s Recording Company i april 2005. Albummet udkom i 2007 i USA på Funzalo Records og i England og resten af verden på Rykodisc. Albummet fik fantastiske anmeldelser over hele kloden og PonyRec er ekstremt glade for at kunne præsentere det nye Green Pitch album.

Tracklisten ser således ud, og gamle fans vil kunne nikke genkendende til tre af titlerne.

1. Somebody’s Hands
2. Green Pitch
3. Fire Escape
4. Sad Conclusion
5. A Letter Of Stone
6. Recently May
7. Tender
8. Between The Tress
9. Total Damage
10. Vultures
11. Be Frank
12. Wrong Harbour

PonyRec har lagt nummeret ‘Sad Conclusion’ til dowload. Det kan hentes her.

Links:
http://www.ponyrec.dk
http://www.greenpitchmusic.com/
http://www.myspace.com/greenpitchband

ISO Recorder

ISO Recorder er et Powertoy til Windows XP og Vista, som gør det legende let at brænde og lave ISO-filer. Powertoyet er lavet af Alex Feinman og ligger sig som en simpel og højrekliksmenu.

t_isorecord

Værktøjet kan hentes her!

Ny skive fra Loney, Dear

Wee, det er netop gået op for mig at Loney, Dear udgiver nyt album d. 26. januar. Den svenske indie kunster har fire albums bag sig, alle udgivet på egen hånd. Det nye album vil blive udgivet af amerikanske Polyvinyl og kommer til at bære titlen  “Dear John”, og vil indeholde 11 tracks. Tracklisten ser således ud:

1. Airport Surroundings
2. Everything Turns to You
3. I Was Only Going Out
4. Harsh Words
5. Under a Silent Sea
6. I Got Lost
7. Summers
8. Distant
9. Harm
10. Violent
11. Dear John

“Airport Surroundings” kan downloades gratis her hvor både LP og CD også kan forudbestilles. Derudover ligger der en video på Youtube hvor Emil spiller to numre fra det nye album. Se det nedenunder.

Links:
http://www.loneydear.com/
http://www.myspace.com/loneydear

Marioforever.exe

Umiddelbart tænker man tilbage til de glade firsere med Nintendoen, men den Mario jeg tænker på er slet ikke så venlig. Flere virksomheder blev i starten af ugen ramt af marioforever-virussen, som nu er kommet i en ny udgave. De fleste beskrivelser man kan google sig frem til holder desværre ikke mere på denne nye mario-version. Den spreder sig via shares og bliver liggende. Men hvad gør den af skade? I 90% af tilfældende inficerer den user32.dll. Når antivirus produkter opdager den inficerede user32.dll fil, så ligger de den enten i karanæne eller sletter filen… Det er selvfølgelig god praksis, men sagen er, at Windows ikke er i stand til at starte uden user32.dll filen, da den indholder information om hvordan Windows skal opføre sig i henhold til grafiske elementer.

Så når maskien bliver genstartet, kommer den ikke op igen, men kører i stedet i loop. Gør følgende for, at få maskinen køreklar igen:

1) Pil først og fremmest maskinen af netværket.

2) Boot op på en Windows CD, og vælg “R” for reparér. Genoprettelsenkonsollen vil starte op.

3) Vælg hvilken Windows installation det drejer sig om. Oftest trykker man blot “1” efterfulgt af return-tasten, medmindre man har en dual-boot installation.

4) Kopier en “user32.dll” fil fra et tilsvarende sytem ned på en diskette.

5) I genoprettelseskonsollen skifter man først til a-drevet ved at skrive “a:” eftefulgt af return.

6) Derefter skriver man følgende efterfulgt af return. “copy user32.dll C:\Windows\system32

7) Skriv “Exit”. Maskinen genstarter og skulle gerne starte normalt op igen. Foretag en fuld systemscanning inden pc’en sættes på netværket igen.