Archive for the 'Tips og Tricks' Category

Bedste musikoplevelser på Roskilde ’09

roskildefestival

Årets Roskilde er forbi, og man er tilbage til den almindelige civilisation, som lige pludselig virker utrolig kedelig og forudsigelig. Når man er på Roskilde befinder man sig i en lille boble fyldt af feststemte og glade mennesker fra forskellige lande. Danmark er naturligvis størst repræsenteret, men det afholder ikke tyskere, belgiere og sågar australiere at ligge vejen forbi Roskilde. Årets Roskilde var utrolig varm, og er da også den varmeste Roskilde Festival til dato. For mig, var musikprogrammet det bedste der har været i de sidste to år, men det var desværre umuligt at se alle de bands jeg gerne ville se, da koncerterne lå oveni hinanden. Blandt de mange koncerter jeg nåede at høre, vil jeg gerne fremhæve de bands, der gjorde det allerbedst. Så hvis nogle af de nedenstående bands ikke siger dig noget, så hop ind på deres MySpace og tag en lytter!

Cody – MySpace
Katzenjammer – MySpace
Mew – MySpace
Trentemøller – MySpace
Fleet Foxes – MySpace
Friendly Fires – MySpace
Cut Off Your Hands – MySpace
White Lies – MySpace
The Whitest Boy Alive – MySpace

Der var dog nogle Bands jeg savnede på festivalen, som alle har udgivet et album i 2009. Her taler jeg om Phoenix, Placebo, Iron & Wine og Death Cab For Cutie. Men måske ser vi dem til næste år. Jeg er der i hvert fald næste år og nok også nogle år derefter. Ses til næste år!

Netmusik.dk

Hvis du også er en af dem, der holder meget af musik, og især holder af at opdage nyt musik, så kan jeg anbefale at man ligger vejen forbi netmusik.dk. Netmusik.dk er et slags alternativ til TDC Play. Her låner man dog musikken, og efter syv dage kan musikken ikke afspilles mere, da den er beskyttet med DRM.

Personligt bruger jeg sitet til at lytte et album igennem inden jeg køber det, da man på MySpace og andre lignende sites sjældent kan lytte et helt album igennem. Lige pt. indeholder sitet 123.711 albums, og samlingen vokser stødt. For at kunne “downlåne”, skal man have et lånerkort/lånernummer fra sit lokale bibliotek. Listen over tilmeldte biblioteker kan ses i rullelisten på denne side.

Så kom i gang med “downlåne” og lytte løs!

Ny EP fra DCFC med titlen “Open Door”

Da Death Cab For Cutie  indspillede deres seneste album ‘Narrow Stairs’, havde de nogle numre tilovers, som de ikke mente passede ind på pladen.  Ud af de numre, har de lavet en EP bestående af fem numre. Fire nye og så en version af ‘Talking Bird’, som bliver fremført på Ukuele. Den digitale version af EP’en kan allerede købes på iTunes, cd’en vil dog kun være i handlen fra d. 14. april. Tracklisten ser således ud:

1. Little Bribes
2. A Diamond And A Tether
3. My Mirror Speaks
4. I Was Once A Loyal Lover
5. Talking Bird

Stereogum har de sidste fem dage, åbnet op for et nyt nummer på deres hjemmeside. På denne side, kan du streame alle sangene fra EP’en.

Guldklumper fra Seattle…

For to ugers tid siden så jeg programmet “RockCity” på DR2, som omhandler nogle få af de kunstnere som stammer fra Seattle. Programmet tager udgangspunkt i bands fra det fantastiske SubPop pladeselskab. Jeg kan nævne kunstnere i flæng, som enten er signet til SubPop nu, eller har været signet: Band of Horses, CSS, Nirvana, Fleet Foxes, Bright Eyes, Foals, Grand Archives, Iron & Wine, Loney Dear, Death Cab for Cutie, The Shins, Built To Spill, The Postal Service, Tiny Vipers etc..

Og der er mange flere. Hvis man ikke så programmet kan jeg anbefale at bruge en halv time på at se det. Jeg har fundet programmet i tre dele på YouTube fra dengang programmet blev vist på svensk tv.

Del 1:

Del 2:

Del 3:

Efter at have set programmet er jeg blevet vild med Tiny Vipers og Grand Archives. Tiny Vipers udgav en plade med 7 numre på i 2007, men fortæller at et fuld længe album vil blive udgivet til juni. Hør nogle af hendes numre på MySpace side. Debutalbummet fra Grand Archives. kom i 2008 og er selftitled. Hør seks af deres sange på deres MySpace side.

Og til sidst en dårlig nyhed til de af os, som har gået og ventet på et nyt album fra The Postal Service. Ben Gibbard sagde følgende til Rolling Stone for nylig:

Any updates with your side-project the Postal Service? Are there plans to follow-up your 2003 debut Give Up?

No update. It’s the record that never seems to want to come out. It’s also just never been a priority for either Jimmy [Tamborello, Postal Service co-founder] or myself. The anticipation of the second record has been a far bigger deal for everybody except the two of us. I guess it just becomes the second Postal Service record that will never come out. There never really was a plan to do a second album. We work from time to time together but we have other things that take up all of our time.

Nyt site – setlist.fm

Setlist.fm er ny service, som kan blive utrolig brugbar hvis folk tager den til sig og bidrager. Man kan søge på bands og få listet deres seneste koncerter, og se setlisten der blev spillet under koncerten. Udfor hvert nummer er der en play knap, så man kan høre nummeret. Sangene finder sitet via Youtube, og sangteksterne hentes fra songtexte.com som er et partnersite.

Det er også mulighed for se statistikker, så man f.eks. kan få et overblik over hvilke sange, der bliver spillet mest live, hvis man synes det er sjovt 🙂 Til sidst er der embedding muligheder, som f.eks. nedenstående setlist.

The Killers Setlist Nokia Theatre at Grand Prairie, Grand Prairie, TX 2009

Skrot Adobe Reader…

Stort set alle mennesker med en computer har Adobe Reader installeret, ligesom folk også har Java installeret. Det som folk bare ikke ved, er at de reelt skal slette alle tidligere versioner af programmerne hver gang der kommer en opdatering. Det sker ikke automatisk. Og da sikkerhedshuller i Adobe Reader og Java er hyppige og bliver brugt i stor stil til at sprede vira, så er afinstallation inden opgradering utrolig vigtigt.

På baggrund af ovenstående vil jeg på det kraftigste anbefale at skrotte Adobe Reader og i stedet bruge Foxit Reader. Den gør jobbet bedre end Adobe Reader og programmet performer generelt bedre.

Download Foxit Reader

Dansk rap…

jpg_andyop

Da jeg var yngre hørte jeg meget dansk rap. Det var Hvid Sjokolade, Clemens, Klart Dér osv. Da det blev populært at lade rapsangene kredse om druk, hor, kællinger og kriminalitet lagde jeg det på hylden, da den nye mainstream rapstil ikke sagde mig en pind. Dette var ca. 1996 til 2001. Herefter holdt jeg pause med at høre rap. I 2005 havde jeg en periode hvor jeg hørte Ataf Khawaja. Du kan måske huske numrene ’Sommerfugl’ og ’Det er for sent nu’? Desværre har han ikke lavet noget siden.

I dag har rappen i store træk taget to retninger, LOC, Suspekt og Jokeren som stadigvæk rapper om kællinger og blunts. Det andet er intellektuel rap omhandlende politik, humor og et kritisk syn på verdenen. Det er den sidste retning jeg har gravet lidt i, og fundet nogle interessante kunstere.

Tjek dem ud på deres MySpace side:

Vakili – www.myspace.com/vakilism

AndyOP – www.myspace.com/andyop 

SupaJan – www.myspace.com/supajan

Organiseret Riminalitet – www.myspace.com/organiseretriminalitet

 Er der nogen jeg har glemt? Skriv en kommentar!